De 10 Bud

 

Det ottende bud:

Du må ikke vidne falsk mod din næste

<<<   FORSIDEN   TROSBEKENDELSEN


Ugens link:


Folkekirkens Nødhjælp

Luthers Lille Katekismus

Jesus siger, at løgn stammer fra Djævelen (Joh 8,44).
Det gælder også de små løgne. De har det med at føre større løgne med sig.

Bagtalelse og sladder hører sammen med løgn. Det kan godt være, at der er noget sandt i sladderen, men efterhånden bliver “den gode historie” bedre og bedre. Det fordrejes og bliver til løgn. Det er tyveri af andres gode navn og rygte.

 

Gud vil, at vi skal være sandheden tro i kærlighed (Ef 4,15).

Kærlighedsprøven:
Er det nødvendigt at sige det?

Sandhedsprøven:
Er det helt sandt, det jeg siger?

 

Snyderi er både løgn og tyveri

Snyderi i skolen rammes både af det 7. og det 8. bud. Og oftest er det en selv, man snyder. Altså tror man, at man har været utrolig smart, men i virkeligheden har man været utrolig naiv!

 

Det niende bud:

Du må ikke begære din næstes hus

Det tiende bud:

Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom

De sidste to bud handler om
Tyveri med tanken

Tyveri og andre onde handlinger begynder i tanken. I begæret og misundelsen.
Det er det, som reklamerne prøver på at udnytte. De vil skabe en lyst til at eje noget bestemt, og den lyst skal få os til at købe.

I nogle tilfælde kan misundelse føre til tyveri, men selv om det ikke er tilfældet, så ødelægger misundelsen muligheden for, at vi kan glæde os, når det går andre godt. Kærlighed kan ikke trives sammen med begær og misundelse.

Budene vil beskytte os mod ond handling ved at beskytte os mod ond holdning.

Budene vil vise os, at ondskaben ikke bare er ydre handlinger, men noget, der bor dybt i enhver af os.

Budene vil vise os, at vi behøver den tilgivelse, som Jesus kan give os (1 Joh 1,8-9).

<<<   FORSIDEN   TROSBEKENDELSEN