Bønnen

<<<   FORSIDEN   TROSBEKENDELSEN

Jesus siger: Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. (Joh 15,7)

Venner, som man ikke taler med, er ikke venner.

En familie, hvor man ikke taler sammen, har det ikke godt.

Sådan er det også med vores forhold til Gud. Gud vil gerne være sammen med os, og derfor har han givet os muligheden for at bede til ham.



Bøn er:

Bedebøn: Du må bede til Gud om alt - også det, som du måske ikke synes er "fromt". Hvis du er glad ... ked af det ... vred på Gud ... taknemmelig ... bange - så sig det til ham. Han lytter!

Takkebøn: Sig tak til Gud! Der er nok at sige tak for! Han har skabt dig og frelst dig, og han har omsorg for dig hver eneste dag.

Lovprisning: Fortæl Gud, hvor stor han er. Han ved det godt, men det er ligesom to, der elsker hinanden. Det ved de også godt, men alligevel styrker det kærligheden at fortælle hinanden: "Du er smuk" eller "Jeg elsker dig!".

Forbøn: Vi må bede til Gud for os selv, men vi må også bede for andre. Fx venner, der er syge eller på anden måde har det svært. Tal med Gud om dem - det giver tryghed midt i vores magtesløshed, at vi har mulighed for at læsse af hos Gud. Og når du beder til Gud, så ved du, at han vil tage hånd om det på sin måde - den, som er bedst.

Alenebøn: Alene med Gud - og han vil alligevel være med!
Fællesbøn: Du kan bede alene - eller du kan bede sammen med andre. Det gør man ikke for at blive hørt af de andre, men for at styrke hinanden i det at bede. I Gudstjenesten beder vi fællesbønner - det bliver de ikke upersonlige af, for vi beder alle sammen med inden i os selv. Man kan også bede fællesbøn sammen med familien, venner eller i de kristne ungdomsforeninger.

Altid-bøn: Bøn er ikke kun at folde hænderne og sige noget. Du kan bede, når du laver alt muligt andet - bare send en tanke op til Gud - også dét hører han. Bøn er nemlig at være sammen med Gud og have ham med i det, som vi går og laver.

Fri bøn: Du kan selv finde ud af, hvad du vil sige til Gud. Det er godt at fortælle Gud, hvad vi har på hjerte.

Fast bøn: Eller du kan bede en bøn, som andre har lavet. Fx bruger vi jo masser af sådanne "faste" bønner i gudstjenesten.
Der er en hel samling bønner i "bønnebogen" bag i Salmebogen. Salmernes Bog i Det Gamle Testamente er også en hel bønnesamling. Også Jesus har lært os at bede en fast bøn: Fadervor.

Stillebøn: Eller du kan bare være stille. Du behøver ikke at sige en masse, når du beder. Faktisk siger vi ofte for meget og glemmer at lytte til Gud. Bøn er jo samtale med Gud. Vær stille - helt stille - indtil du kun hører stilheden - og Gud!


Fadervor

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.
(Matt 6,9-13)

 

Luthers Lille Katekismus


Bibelen siger:
Gud siger: Råb til mig på nødens dag,
så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig. (Sl 50,15)
Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. v7 Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. (Fil 4,6)

Også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke. (Rom 8,26)

Og det bedste:

Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. (Rom 8,34)

Bøn er kristenlivets åndedræt!                                                                                      Træk vejret!

<<<   FORSIDEN   TROSBEKENDELSEN